Som de fleste nok ved, læser jeg på University of Tokyo (Tokyo Daigaku – altså Todai!). Efter Laura har været så god til at skrive alt muligt, synes jeg, at det efterhånden må være min tur til at skrive lidt. Jeg vil starte med at fortælle jer om gårdagens tirsdag på Todei.
10:15. Det hele startede med, at jeg selvfølgelig kom i god tid til min forelæsning, for jeg havde nemlig planlagt at tage et agentfoto for at vise en lille, sej ting ved min tirsdagsforelæsning.

Nok står der advanced Lectures on systems innovation på powerpoint-præsentationen, men det seje er fjernsynet til venstre i billedet. Det er måske lidt svært at se, hvad og hvor det er, men så er det jo godt, at jeg ved det….. Det er et andet klasselokale, bare ikke på Todai, men på National University of Seoul. Forelæsningen bliver simpelthen transmiteret live over internettet til Korea. Men i og med at vi kan se og høre dem, kan de også stille spørgsmål under forelæsningen. Jeg er dog ikke helt sikker på, at det er gået op for dem endnu. Ham, der altid sætter sig tættest på kameraet, sidder i hvert fald altid og spiller PSP (Computer), og de andre er ikke blege for at tage en lille lur – men der kan jeg dog godt følge dem, 100 minutters envejskommunikation uden pauser kan godt trække tænder ud!
11:55. Efter forelæsningen skulle jeg virkeligt tisse, så jeg måtte på jagt efter et toilet, det kan godt være svært, når alt står med krusseduller, men som det jo plejer, endte alting godt:

13:30 Efter frokost, som var det næste punkt på programmet, skulle jeg til lægetjek. Hvert halve år skal alle studerende på Todai til et lægetjek og nu var turen så kommet til mig. Min forste tanke var, at det kunne de vist ikke tage alt for seriøst men jeg blev hurtigt klogere! Først skulle man udfylde et langt skema om ens egen og familiens sygdomshistorie – på JAPANSK! Det tog lidt tid. Heldigvis blev det sjovere bagefter. Det viste sig nemlig, at hele arrangementet var bygget op som en god gammeldags børnefødselsdags-skattejagt med forskellige poster, der med lidt tvetydig sklitning godt kunne være svære at finde. Når man endeligt nåede frem, blev man stilt over for en eller anden udfordring, som så kunne være mere eller mindre spændende.
For at køre stilen helt ud fik man ved anden post, efter papirnusseriet, udleveret et papkrus, og en af de voksne skrev ens navn på det. Sejt! tænkte jeg og gik glad videre, indtil jeg fandt ud af, at pilene pegede ind på endnu et toilet. Ude på toilettet var der endda en lille skranke, hvor det var meningen, at man skulle aflevere koppen igen. Jeg havde som sagt lige tisset, så de fik altså lige lov at vente lidt. Derfra gik den slag i slag med vægt, højde, blodtryk, blodprøve, elektrocardiografi, røngtenbillede af lungerne (dem bad de også om, inden jeg kom herned, så de tager tydeligvis ingen chancer!).
Skattejagten sluttede selvfølgeligt med den obligatoriske mentalundersøgelse. Den havde form af et spørgeskema, hvor man skulle være godt dum for at falde i en af deres fælder. Eksempelvis: Ønsker du tit, at du var død, eller ville det være bedst, hvis du var død? eller: Hører du tit stemmer, som ingen andre kan høre?
15:00 Da jeg gik ud derfra, sad der en kvinde ved en computer og fortalte mig, at jeg om tre uger kan se resultaterne på en hjemmeside. Det kan jeg ikke helt lade være med at glæde mig til. Jeg håber virkelig, jeg vandt!
Nyeste kommentarer