Vejret var trukket i blæstvesten i søndags, da vi begav os af sted mod Odaiba. Odaiba er en ø, som er forbundet til resten af Tokyo med broer. Bypulsen derude er begrænset, da det er stormagasiner, parkeringspladser og nybyggede glasfacader, der pryder den forhenværende brakmark. Odaiba kan vel egentlig kaldes Tokyos svar på Amager.
Kinu, Kularas lillesøster, Kulara og Jakob.
Lars, Jakob og jeg var kommet til Odaiba for at mødes med Shiho og Kulara, en af deres gamle gymnasieveninder, Kulara lillesøster og Kularas ven, Kuni. Sammen skulle vi indtage Odaiba Onsen, som er et sparesort.
Sparesortet var designet efter den japanske edoperiode, så iført bomuldskimonoer følte vi, at vi var trådt 100 år tilbage i tiden. Dog brød enkelte ting illusionen om, at vi var gik rundt i 1907. For eksempel fik vi udleveret et chiparmbånd, så når vi købte mad og drikke behøvede vi ikke vores pung, men blot at scanne vores chip. Det samlede beløb betalte vi så først, da vi forlod resortet senere på dagen – smart!
Vi startede med at gå udenfor, hvor der foruden små, varme floder lå et lille hus, hvor de berygtede doktorfisk bor. Når man stak fødderne ned i vandet til dem, begyndte de at spise ens døde hud.
Det var lidt af en grænseoverskridende oplevelse, og det kildede helt vildt i starten. Rygtet siger, at Cleopatra lod fiskene spise af hele hendes krop…hun må have haft en meget lav kildeterskel.
De japanske piger faldt i snak med manden, som passer på doktorfiskene, og det viste sig, at han har spillet zombie i en spillefilm. Så vi måtte jo lige have et gruppefoto med zombiestjernen:
Lur lige mr. Tall og mr. Tall. De får mr. Zombie til at ligne noget fra en Disneyfilm.
Bagefter gik Jakob, Lars og Kinu ind i herreafdelingen (hvad der skete der, må I høre fra Lars), mens jeg fulgtes med pigerne ind i dameafdelingen. Her var det et must at være nøgen. Så den næste time var jeg omgivet af nøgne, japanske piger og kvindfolk i alle aldre og vægtklasser.
Der var alle mulige forskellige bassiner. Vandet var pumpet op fra undergrunden og virkelig varmt, så jeg lignede en kogt tomat efter en tur i saltvandsbassinet, silkealgebassinet og det udendørs glohede bassin. Men så kunne jeg køle ned med et dyb i koldvandsbassinet – og det bragte gåsehuden tilbage!
Da vi var færdige med at dyppe os selv i bassinerne, var næste stop på ruten at gøre sig klar til at komme ud i offentligheden igen. Og resortet havde gjort sit til, at man kunne blive toplækker. De stillede shampoo, balsam, hårkur, rensemælk, skintonic, føntørrere, engangsbørster, dagcreme, håndcreme og make-up til rådighed, og ingen japaner forlod omklædningsrummet uden at have tørret og sat håret og duppet læberne med lipgloss.
Atter forenet med herrene – afslappede og overgearede
Se flere billeder i albummet Odaiba Onsen.
Nyeste kommentarer