Også i dag var solen i sommerhumør, så Lars tog en fridag, og vi tog på udflugt til noget så eksotisk som Tokyos immigrationskontor. Her ville vi høre, om det er for os at få status som turister til foråret, når vi er klar til at indtage resten af Japan. Det er nemlig sådan, at man kun kan få et Japan Railpass (et pas der gør, at man kan rejse billigt med tog), hvis man har turistvisum.
Vejret er så godt hernede, at blomsterne er begyndt at blomstre igen
For at komme til immigrationskontoret skulle vi køre med monorail-toget. Jeg gjorde på forhånd lidt indsigelser – et spor – er det nu sikkert? Men det viste sig, at det ene spor bestemt ikke var på slankekur:
Vi kom sikkert frem til, hvad der skulle være 15 minutters gåtur fra immigrationskontoret. Men bykortet og Tokyos umulige gadesystem, der består af numre frem for vejnavne, spillede os et pus, så vi gik først i den forkerte retning.
Det fik blodsukkeret til at falde, men det er der råd for: løb ind i den nærmeste convenient store og køb en risbolle i tang – haps, og så er man på toppen af Tokyo igen.
Risboller med forskellig smag
Turen videre førte os ud på Tokyos industrihavn, hvor samspillet mellem kranerne og containerne udgjorde et alternativt tetrisspil.
Fremme hos immigrationskontoret blev vi vist foran i køen af sovende filippinere, der lignede nogen, der havde ventet i flere dage. Blot 10 minutter tog det for os at få at vide, at vi ikke behøver at rejse ud af Japan for at få et turistvisum. High Five -Mission Japan Railpass er fuldendt!!!
Så nu kan vi fra 1. februar rejse billigt rundt i dette fantastiske land. Det blev fejret med en bento (færdigret) med majonæse, som underlig ekstra bonus….
…i den nærmeste park:
Se flere billeder fra vores udflugt i albummet: Tokyo på vrangen.
0 Kommentarer til “Jagten på The Japan Railpass”