Er Sverige et land i Yokohama?

Efter to måneder med hovedet ned af er det måske ikke så underligt, at hjernen opfører sig lidt underligt.  Det var i hvert fald tilfældet, da Laura og mig besluttede os for at gøre noget ved den røvsyge lysstofrørsbelysning, der indtil i eftermiddags prægede vores lejlighed. Løsningen på problemet var, som så mange andre steder på denne jord at finde den nærmeste IKEA. Efter en kort omgang internetkonsultation fandt vi ud af, at den nærmeste IKEA ligger  i Yokohama. Yokohama er en by med godt 3,5 millioner indbyggere, og den ligger 50 km sydøst for Tokyo. Til vores held har Tokyo forlængst spist Yokohama, så turen dertil blev klaret med en nem tur i metro; med ekspresslinjen tog det ikke engang så lang tid. Da vi nåede frem til Yokohama station, blev vi mødt af IKEA plakater med en pil mod den nærmeste shuttelbus. De er sgu tjekkede de svenskere! Efter 10-15 min. i bussen kunne man pludseligt se en blå bygning med store gule bogstaver IKEA! Eftehånden som vi kom tættere på, voksede den blå bygning sig større og større. Det var lidt ligesom første gang, jeg så en flyvemaskine holde parkeret i Kastrup – Jeg tænkte “Den er godt nok stor!”. Det var IKEA i Yokohama også!

Oven på den oplevelse var vi blevet helt sultne, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at en tur i IKEA altid er sjovest, når man har styr på maven og blodsukkeret. (er der ikke styr på det, er Lars i hvert fald ikke særlig underholdende!)

Da vi var kommet inden for og op på 1.etage, var det ret tydeligt, at en stor IKEA har en enorm kantine! Og hvad endnu bedre var – kantinen var fyldt med svenske godiser: brunkager, glögg, rejesalat og aller aller aller vigtigst…… Kjötbollar, massere af kjötbollar! Vi skyndte os hen til den første og bedste madvogn (se billedet, den er ret sej)

og kørte direkte hen og bestilte den største portion kjötbollar, der fandtes. Den var ret stor – hele 15 kjötbollar! Og så var det med kartofler, persille, brun sovs og tyttebær. Præcis som vores tipoldemor plejede at lave det…..?!?!

- Dér skete det så. Hjernen kortsluttede vist lidt. Pludselig begyndte vi i vores kjötbolla-rus at kippe med det svenske flag og synge på ordene. og vi så åbenbart så lykkelige ud, at afryderen mente, han måtte forevige øjeblikket – i dette Kodak Moment, som han kaldte det.

Efter tallerkenen var slikket ren, bakken stillet på opvaskevognen, vaklede vi af sted mod lampeafdelingen, og da gik det op for os, at vi lige havde været et kort besøg i Sverige. Resten af IKEA var helt som det plejer, vi kom derfra med fem lamper inkl. pærer for 200,- kr.